Kopke Fine Tawny Portvin
Kopke Fine Tawny Portvin
VOL. 75 CL.
20%
Kopkes tawnies er legendariske, især de blendede tawnies med aldersangivelse og ikke mindst Kopkes colheitas hører til superligaen.
Kopke Fine Tawny er basis-portvinen, fremstillet af udvalgte blandinger fra flere forskellige lots i Douro Superior og Cima Corgo og efter vinifikation lagret i 4-7 år på vats af varierende størrelse, hvor modningen præger vinen og tilfører den sin særegne og aromatiske karakter.
Kopkes tawny er tæt mahognifarvet med røde reflekser. Duft og smag har nuancer af ristede nødder, syltet appelsin, svesker og rosiner med en anelse julekrydderier. Smagen har velafstemt sødme, der balancerer syre og alkohol, så helheden fremstår som særdeles harmonisk og uden overdreven sødme. Eftersmagen har god længde og er uden snerpende garvesyre.
Nydes til nøddeinspirerede desserter, hårde oste, glasset i utide eller som afslutningen på et godt måltid.
Den anbefalede serveringstemperatur er ca. 14-16°.